Sider

fredag den 10. juni 2011

Sagde de godt nok Perle eller.....?

De sidste par måneder, har jeg småsyslet med perler og lædersnøre. Når man dagligt går rundt med en "kravlennisse" på armen der bare hiver i ALT, er smykker og især halskæder ikke det mest velegnet.

DE HER holder, både til pilfingre og trækfugle, så man må sige at de er meget velegnede til kvinder på barsel.

Armbåndende kom i kølevandet, da jeg igen, igen surfede på nettet og faldt over lækkert farvede lædersnøre og fine indfarvede jade perler. Smykkeværktøj, mellemled, låse, og perlestave blev også en del af indkøbskurven, så nu sidder jeg OGSÅ i smykkesaksen.....det er dejligt :-)

Kreadag med Signe

Vildt hyggelig og inspirerende dag, med min veninde Signe, blev afsluttet med en sol til Lærke, nu med lomme.
Signe der er uddannet herreskrædder, kom med hendes toptjekkede symaskine og lækre overlocker. Hendes pose var stoppet med stof, mønstre og kantebånd og jeg sugede til mig af gode råd, tips og trick. Ej hvor var det bare fedt.
Det var ikke fordi jeg selv fik lave så meget som håbet, da jeg det meste af tiden, sad med en baby på skødet, men det bekræftigede mig i at Signe er propfyldt med sytalent og gode ideer, da hun først kastede sig over hendes egen syprojekter.

Som lille info, er Signe lige blevet optaget i et kreativt fællesskab med dertilhørende designbutik på Skt. Pauls Kirkeplads fra på tirsdag. Butikken bugner af lækre og anderledes ting, og værkstedet holder indimellem forskellige workshops, forhåbentlig også snart nogen af Signes.

Kig ind og lad dig inspirerer.
http://www.hojkant.dk/