Sider

tirsdag den 14. februar 2012

Hæklenålen er vel nærmest rødglødende

eller også er jeg...

Jeg har for tiden den længste TO DO, men det er som om, at den eneste tanke jeg kan tænke er, garn tykkelse, gramvægt, hækle længde, farve og inspiration til flere hækle projekter.

Min søde og yderst forstående mand Jacob, venter temmelig sikkert med længsel på, at hækledillen skal gå over (han ved trods alt, at det kun er med mellemrum, at nålen brænder i fingerene på mig) , han har i hvert fald udtrykt sin bekymring for, om han en dag vågner op og jeg har hæklet et hylster til ham.
Lige præcis DET, sker nok ikke. Men meget andet her i hjemmet får nok "jakker" i den nærmeste fremtid.

Den lille Puf har fået følgeskab af en lidt større, stadig ikke i SÅ funky farve som håbet. Men min datter har udtrykt ønske om, at hun godt kunne tænke sig en til værelset, og ja, i lilla selvfølgelig, så jeg håber på, at jeg kan finde en funky lilla...

Ellers har jeg  i stor stil forberedt mig på Valentines day, og hæklet vaser. Så NU venter jeg bare på den blomstrende indmad. For Jacob, NEJ jeg kan ikke hækle blomster....endnu