Sider

søndag den 9. oktober 2011

Kald det bare redebyggeri

Jeg ved ikke hvad der sker, men de to gange jeg har været gravid har jeg fået en helt ustyrlig trang til at sy puder og helst MANGE af dem og hver år når sommeren er slut og efteråret begynder at ruske, har jeg købt ind til at kunne hækle ENDNU et tæppe. Det MÅ da være redebyggeri på højtplan.

Nå men, det slog heller ikke fejl i år... Endnu et tæppe er på krogen.

Jeg var egenligt ude for at købe "rest"garn, så jeg jeg kunne fortsætte og færdiggøre mit tæppe fra, ja, 2008... I ved der kommer så mange andre projekter i vejen der også lige skal afprøves ;-) Dermed også sagt, mit lager af ufærdig projekter er STORT!
Men her var et ufærdigt projekt jeg forelskede mig i igen, mit hækledetæppe lavet på restgarn. Men restgarnet var sluppet op, så jeg måtte ud i byen og finde noget.
SÅ skete det, lige der midt imellem alle garnhylderne, forelskede jeg mig i endnu en farvekombination og en hækletæppeide, og efter kort overvejelse endte det med at jeg købte ind til det istedet, 20 nøgler af 100g.

Så det meget farveriget tæppe får lov at komme op i gemmeren igen igen, nok til en dag jeg falder over en pose ægte restgarn et sted, det kan lynhurtig blive for tænkt hvis jeg skal ud og købe nyt garn ind til det, hvis I ved hvad jeg mener?

Siden har jeg siddet fuldstændig opslugt at mit nye tæppe projekt, og denne gang er jeg næsten sikker på, det nok skal bliver færdigt. Planen lyder på 140x200 cm, så det er selvfølgelig også en del stangmasker der skal laves inden vinteren sætter ind for alvor ;-)...jeg må videre!