Sider

Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

torsdag den 21. november 2013

Jeg fylder rundt lige om lidt...

...og i den anledning skal jeg jo holde en fest. Jeg starter med familiefesten den 11. januar.
Men for at folk møder op til fest, kræver det ligesom at de bliver inviteret.
Og det er her skoen trykker....INVITATIONEN!!!!

Jeg har næsten været omkring alle udformninger, klippet, hæklet, tegnet og selvfølgelig grafisk designet, men alt har jeg kasseret. Sådan ender det altid, når jeg skal lave noget til mig selv, jeg synes det er SÅ svært at finde det helt rigtige udtryk, for man kunne jo også...eller sådan eller hvad med sådan noget??? og hvad afspejler lige mig allerbedst...
Nu har jeg indset at tiden er ved at indhente mig.
Derfor satte jeg mig for, at i går skulle være dagen, yes, yes, og hvad endte det med.

12 forskellige julekort, som min mor skal have i hendes adventskalender.
Det løste jo ligesom ikke mit invitations-problem. Jeg må prøve igen i dag :-)

Men julekortene blev jeg ret godt tilfreds med :-)













tirsdag den 25. december 2012

Jeg ved det...

... der har været ualmindelig stille her på bloggen i hele december, og det er IKKE fordi jeg har julehygget mig igennem hele måneden, tværtimod.
Efter endnu en arbejdspladskonkurs i slutningen af nov, der fik min verden til at vende sig, har der været tryk på.
Jeg har været til jobsamtaler, været til møder, afholdt møder, lagt planer og lægger stadig planer. Det ser ud til at de er ved at falde på plads.
Så meget mere om det i starten af det nye år.
Her i en stille stund har jeg samlet lidt snapshots fra den travle, men også meget meget hyggelige december månede.