Sider

lørdag den 2. april 2011

Ny knap og sommer kanter

Efter bare en dag i børnehaven, havde den nye jeans-skjorte allerede tabt sin knap, en rigtig fin knap ellers, med åbenbart ikke børnevenlig.
Prinsessen og jeg så stod på hovedet i knapskuffen efter en erstatning, men der var bare ikke nogen, der ligesom faldt i prinsessens smag...andet end den gule selvfølgelig. Jeg snakkede hende fra den gule og fik lov at lave en ny af hendes gammel aflagte sommerkjole. Og den blev da egentlig helt fin.
Nu var jeg jo ligesom i gang, så skjorten blev også lige stylet med et par nye kantebånd i ærmerne.
Synes faktisk det hjalp, på en skjorte jeg aldrig blev helt tilfreds med, da jeg havde syet den for et par uger siden.
NU er den da vist klar til sommeren og endnu en børnehave tur...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar